Gå videre til hovedindholdet

Betingelser

Betingelser for leje af webshop
1. Generelle betingelser
Ved domænebestilling erklærer registranten at brugen af domænenavnet ikke krænker tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod dansk lovgivning.
Ved fejlbestilte domæner tilbagebetales indbetalt leje kun såfremt der ikke allerede er afgivet bestilling til DK-hostmaster.

2. Betingelser for webhotel
Webhotellet er gratis i mindst et år, ved leje af webshop, og løber i 12 hele måneder + måneden, hvor webhotellet bestilles. Hvert år fornyes webhotellet automatisk til en ny periode. Fejlbestilte perioder tilbagebetales ikke.

Ønsker EgenWebshop.dk at opsige et abonnement, sker dette med 1 måneds skriftlig varsel overfor kunden, dog har EgenWebshop.dk altid ret til, at forestå lukning af et webhotel såfremt kunden gentagne gange har overtrådt EgenWebshop.dk's betingelser.

Der oprettes ikke shopløsninger før kunden har accepteret nærværende aftale og betaling er gennemført.

3. Lov & ansvar
EgenWebshop.dk tillader enhver form for information, der IKKE er i strid med bestemmelser i den danske lovgivning.

EgenWebshop.dk kan ikke gøres ansvarlig for tab som følge af indirekte skade og følgeskader, herunder tab af forventet avance, tab af data eller deres reetablering, tab af goodwill, tab i forbindelse med betalingsoverførsler, tekniske nedbrud, uvedkommendes adgang, fejlagtig opsætning af hjemmesiden eller anden lignede følgeskade i forbindelse med anvendelsen af systemet, eller tab som følge af manglende funktioner i systemet, uanset om EgenWebshop.dk har været underrettet om muligheden for et sådant tab, og uanset om EgenWebshop.dk kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende.

EgenWebshop.dk er ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure, herunder forskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, svigtende strømforsyninger, svigtende telekommunikation, brand, eksplosion, vandskade, hærværk, indbrud, terror, sabotage, strejke, lockout, boykot, blokade eller lignende forhold.

4. Ansvarsfraskrivelse
EgenWebshop.dk kan ikke drages til ansvar for servernedbrud, som følge af driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab som følge af – men ikke begrænset til – produkternes manglende oppetid, funktionssvigt, fejl og mangler ved driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab forårsaget af tredjeparts leverandører og deres produkter, som EgenWebshop.dk ingen indflydelse har på, 
for eksempel PBS, Post Danmark, netleverandører og lignende.

EgenWebshop.dk kan dermed ikke drages til ansvar for manglende oppetid, funktionssvigt, fejl og mangler ved tab, skader som følge af afbrydelse, forstyrrelser på internet, tab af informationer m.v., eller mangler ved betjeningen, som skyldes uagtsomme handlinger eller undladelser begået af EgenWebshop.dk.

I det tilfælde at EgenWebshop.dk skal udbetale erstatning, kan erstatningens størrelse ikke overskride ordresummen.
 

5. Fri trafikHos os er der fri trafik og fri båndbrede for alle webhoteller, dog kan en stor udnyttelse af dette medføre eksklusion fra vores servere eller en begrænsning af båndbredden.

Udnyttelse kan eksempelvis være overtrædelse af reglerne om websidens indhold samt at denne overtrædelse forårsager et uforholdsmæssigt stort trafikforbrug.

6. Serverdrift
Vi tilstræber, at alle systemerne er tilgængelige 24 timer i døgnet, året rundt. Vi er dog berettiget til at afbryde driften, når vedligeholdelse eller andre tekniske forhold gør det nødvendigt.

7. Registreringsgebyr
Til dækning af DK-hostmasters omkostninger er der fastsat en årsafgift på kroner 50,- eksklusive moms, der opkræves ved køb af .dk-domænet.

Domænet følger webshoppen, og såfremt betaling for leje af denne udebliver ved regningsforfald, vil domænet blive lukket sammen med webshoppen.

8. Betalingsbetingelser
Alle ydelser ved os er oplyst i danske kroner og er inklusive 25% moms, hvor intet andet er opgivet. Alle ydelser ved os betales i forbindelse med oprettelsen af produktet.

Såfremt betalingen for næste periodes leje ikke er vores i hænde som anført under de
tidsgældende betalingsbetingelser, har vi ret til at stoppe webshoppen indtil betalingen er modtaget. Kunden får ikke refusion for perioder med lukning såfremt disse skyldes manglende betaling.

Vi rykker kunden 2 gange inden betalingen overdrages til inddrivelse via ekstern assistance. Ved hver rykker tillægges et administrationsgebyr på kroner 100,- + moms samt morarenter.

9. Opsigelse
Bestilling af webshop kan til enhver tid opsiges skriftligt med en måneds varsel til udløbet af en periode. Alle opsigelser skal foregå skriftligt og webshoppens afbestilling bekræftes skriftligt af os.

Vi refunderer ikke betalinger for leje, hvis kunden ønsker at opsige eller nedlægge sin webshop midt i en periode.

10. Værneting
Kunden erklærer sig bekendt med voress´s generelle handelsbetingelser.

Vi forbeholder sig ret til at foretage ændringer i handelsbetingelserne uden forvarsel. Enhver tvist mellem parterne, der udspringer af nærværende aftale skal afgøres efter dansk ret. Værneting er ved os. dk's tilhørssted.

11. Support
Der ydes mailsupport den første måned efter kontraktens indgåelse. Derefter vil henvendelser vedrørende support blive faktureret efter timetakst. Der ydes IKKE telefonsupport.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Guide til søgemaskine-optimering i CMS

Din nye hjemmeside kan indstilles til at være mere brugervenlig over for søgemaskiner, således at indholdet lettere optages og indekseres korrekt. Det betyder at brugere, af eksempelvis Google, med større sandsynlighed får vist din side blandt søgeresultaterne. Unikke titler og metadata Titler og metadata angives i  Indholdssider  i kontrolpanelet. Når en indholdsside oprettes eller redigeres, udfyldes felterne  Title ,  Nøgleord  og  Beskrivelse . Title  - Her angives en title (optimalt op til 67 tegn), som kort fortæller noget om indholdet på siden (fx Mine bedste mad-opskrifter med kylling) Nøgleord  - her angives ord som beskriver indholdet, og som benyttes i indholdsteksten (fx mad, opskrifter, kylling) Beskrivelse  - her angives en kort beskrivelse (fx Læs om lækre og sunde retter med kylling) Brugervenlige URL'er Dette punkt kræver at webhotellet understøtter såkaldte .htaccess filer og URL Re-writing. Gå til  ...

Formålet med SEO

SEO (SØGEMASKINEOPTIMERING) SEO, Search Engine Optimization eller på godt gammeldags dansk, søgemaskineoptimering er et område som henover de sidste 10 år er blevet et krav som man som virksomhed ikke kan ignorere. Formålet med SEO , er at dine kunder, som minimum, kan finde din hjemmeside når de søger efter den. Der ville ikke være meget ide i at have en flot og funktionel hjemmeside hvis ikke der er nogen der besøger den. Det ville svare til at have sin butik placeret i et kælderlokale, med gardinerne trukket for og ingen skilte udenfor. Så er man i hvert fald sikker på at de eneste kunder man ville få, er dem der vidste på forhånd hvor de skulle gå hen. Hos Hcs Briller har vi SEO som en absolut spidskompetence. Vi har hjulpet flere end 50 virksomheder med at fremme deres placeringer og almen tilstedeværelse på nettet, herunder via Google søgninger, sociale medier som Facebook , Twitter og lignende, samt via generiske søgninger der anvender søgepartnere, brancheportaler ...

Online markedsføring i dag alt andet end kode

For et par år siden var online markedsføring – herunder især disciplinen søgemaskineoptimering – et spørgsmål om at være dygtig til at kode og generere store mængder af (mere eller oftest mindre) relevante links. Programmører og andre folk med en teknisk baggrund havde her en stor fordel. Sådan er det ikke i dag. Tingene har ændret sig i 2018. I dag er det især de, der formår at skabe et godt website – designere, UX-udviklere og til dels programmører – og de, der formår at skabe en god oplevelse på dette site, der har mulighed for at tjene penge på internettet. Søgemaskineoptimering er i dag et spørgsmål om at skabe en god oplevelse for brugeren på websitet. Er de besøgende ikke glad for at bruge sitet, kommer de ikke videre, hjælper smuk kode og mange links ikke. Dette åbner døren for at de kreative, tekstforfatterne, UX’erne og mange andre kan tjene penge på internettet og online markedsføring. En nærmere specifikation af hvem, der har mulighed for at lave en beskæftigelse ud...